Wednesday, October 22, 2014

Nyt Horned Almigthy album udkommer på vinyl

Metalnews Power of Metal.dk
Nyt Horned Almigthy album udkommer på vinyl
 

Det nye, anmelderroste, femte album, “World of Tombs”, fra de danske black thrashers Horned Almighty, som udkom i september på cd, kommer nu på vinyl i et begrænset oplag på 300 stk.

Horned Almighty blev dannet i begyndelsen af 2002 af S. og Hellpig i Aarhus. Begge medlemmer har været aktive i det danske metalmiljø siden begyndelsen af halvfemserne. Det beskidte grimme bæst af et band, der i dag er Horned Almighty, blev oprindeligt dannet som en duo med en intention om at skulle være et sideprojekt.


Men Horned Almighty blev hurtigt første prioritet, og kort efter den første primitive demo var indspillet, blev line-up’en komplet med tilføjelsen af Harm (trommer) og Haxen (bas).


Bandet blander det primitive fra Celtic Frost med aggressionerne fra Discharge og det brutale udtryk fra Autopsy tilsat en god portion råddenskab inspireret af starthalvfemsernes black metal. Horned Almighty har udgivet fire anmelderroste albums og har sat scenen for ren vanhelligelse og blasfemi hundredvis af gange siden de begyndte for 12 år siden. Bandets forrige album - og mest succesfulde - “Necro Spirituals” blev udgivet på Candlelight i 2010.


De sidste tre år er blevet brugt på at skabe det vigtigste album i bandets historie. Sange blev skabt, kasseret og bygget op på ny og endte til sidst på det nye album “World of Tombs”, som udkom på cd via Scarlet Records d. 1. september. Bandet har igen benyttet sig af producer Jacob Bredahl (ex. Hatesphere, The Kandidate, Barcode osv.) i Deadrat Studios og det nye ni sange store opus er det hidtil bedste og stærkeste materiale indspillet af bandet.


Mangfoldigheden på pladen mellem de hurtige og rasende punkede black metal og knusende tunge doom metal passager giver lytteren ingen chance for at rende skrigende bort, før de sidste toner er fadet ud. Et album, der ligeledes vil appellere til både den almindelige metal fan, og dem fra den ekstreme undergroundsscene.


“World of Tombs” er blevet modtaget ekstremt positivt og har fået topkarakter af anmelderne. Blandt andet giver engelske Ramzine albummet 10 ud af 10 og beskriver det sådan her: “Det føles som om, at jeg er blevet slæbt ind i Satan’s hule og tilbage til et meningsløst liv efter jeg har lyttet til dette album”. I Metalized har albummet opnået 9 ud af 10 i bedømmelse. Det samme giver Metal-only.de, mens Heavymetaltribune.com kvitterer med 4/5 i karakter og Keysandchords bedømmer den til 4,5 ud af 5 mulige. Rock Hard og Metal Hammer giver albummet 8/10.


Horned Almighty – ”World of Tombs” LP (Heartburn003) udkommer d. 24. november via Heartburn Music. LP’en udkommer i et begrænset oplag på 300 eksemplarer. 200 i sort vinyl og 100 i brun/hvid/sort splatter vinyl.


Trackliste:
01. Intro
02. World Of Tombs
03. Diabolical Engines Of Torment
04. Unpure Salvations
05. Plague Propaganda
06. Of Flesh And Darkness
07. In Torture We Trust Pt. II
08. This Unholy Dwelling
09. Blessed By Foulness
10. Twisted Mass Of Burnt Decay (Autopsy cover)


Line-up:
S - Preaching & Hellfire
Hellpig - Guitars
Haxen - Bass
Harm - Drums
 

www.hornedalmighty.com
www.facebook.com/hornedalmighty

No comments:

Post a Comment